Mølleri og billedkunst

Alder

Indskoling, Mellemskole, Udskoling

Fag

Historie, Billedkunst

Max. antal besøgende

Der gives tilbud til de klasser, der er omfattet af skoletjeneste i Norddjurs kommune 1.- 8. klasse. Der kan være en klasse på besøg ad gangen, d.v.s. max. 28 elever, der ved besøget deles i 2 hold.

Undervisningen tilgodeser flg. mål

Trinmål kunst

  • Beskrive maleriers/grafik/skulptuer/fotos/keramiks indhold og historie
  • Undersøge og vurdere egne og andre maleriers/andre kunstneriske udtryksformer.
  • Anvende billedet som kommunikationsmiddel.
  • Arbejde med enkle kombinationer af billeder
  • Præsentere egne og andres billeder.
  • Anvende faglige begreber i samtaler om maleriers/grafik/skulptuer/fotos/keramiks indhold og form.
  • Genkende enkle stilarter og formsprog.
  • Anvende billederfaringer fra udstillinger i eget billedmateriale.

Trinmål historie

  • Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet.
  • Kende til hverdagen i andre kulturer.
  • Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet.
  • Kende til hverdagen i andre kulturer og evt. fortælling om eget kendskab til, om der i slægten har været berørt af møller til maling af korn.

Varighed

3 timer

Beskrivelse af aktiviteterne

Mølleri og Billedkunst:

Vi deler børnene op i 2 grupper. Den ene gruppe følger med mølleren op i " Mølleriet " og får at vide / prøve hvordan man laver mel. Eleverne får lov at kravle op på de fleste etager i møllen. Den anden halvdel af eleverne tegner med Ketty Steffensen. Når halvdelen af tiden er gået kommer gruppen ned i undermøllen og bytter med den anden gruppe.

Mølleri:
Baunhøj Mølle er en ny mølle fra 2005. Den gamle mølle brændte i 2002. Møllen er en kopi af den nedbrændte mølle. Møllen er fuldt funktionsdygtig. I sommerhalvåret kører møllevingerne hver søndag. Opgaven varetages af en række entusiastiske frivillige møllersvende.

I mølleriet vil der være mulighed for at lære om:

Møllens konstruktion:

  • Transmissionsteknik op- og nedgearing
  • Opmåling, matematik og geometri (se opgaveeksempel)
  • Byggematerialer
  • Kværn
  • Sigte
  • Møllevinger
  • Omsætning af vindenergi til trækkraft for kværnstene.

Fra korn til brød:

  • Hvordan kommer kornet op i Møllen?
  • Rensning af korn.
  • Kværning af korn
  • Forskellige meltyper
  • Bondens betaling for at få malet korn.

Undervisningen vil ske dels ved fortælling om opgaverne og dels - i det omfang det er muligt - ved praktiske opgaver. Eleverne tilrådes ikke at have for fint tøj på.

Billedkunst
Møllen har i løbet af året forskellige kunstudstillinger. Det drejer sig primært om malerier og ofte kombineret med udstilling af keramik.

Udstillingsåret er fra ca. 1. marts til 1. december. Møllen er lukket i de 3 vintermåneder.

Hver udstilling er af ca. 1 måneds varighed.

Kunstudstillinger:
Med udgangspunkt fra den enkelte udstillinger fortælles der om kunstnerne, deres ideer, materialer og teknikker.

Elevernes opgaver:

  • Eleverne aktiveres med tegneopgaver fra den aktuelle udstilling eller Møllen inde- og udefra.
  • En lille tegnekonkurrence.

Møllen vil have de fornødne materialer til brug for elevernes arbejde.

Afslutning for hele klassen

  • Evaluering af besøget.
  • Forslag til forbedringer.

Forberedelse

For mere udførlig beskrivelse af Baunhøj Mølle henvises til vores hjemmeside:

www.baunhoej-moelle.dk

Der kræves ingen særlig forberedelse.

Det vil være hensigtsmæssigt at eleverne har viden om korn og dets anvendelsesformål

Efterbehandling

Kunstforståelse og forskellige udtryksformer. Alternative energiformer. Bagning med mel - evt. efter Møllens flutes opskrift.

Kontakt

Bemærkninger

Kustode Villy Larsen - Tlf. 40 44 61 47

Møller Henrik Kaarøe - Tlf. 61 38 12 14

Pris

Undervisningstilbuddene hos Baunhøj Mølle er gratis.