Børnekulturnetværk

Børnekulturnetværket i Norddjurs har fokus på at styrke de kulturfaglige læringsaktiviteter og den generelle børnekulturelle infrastruktur i Norddjurs. Formålet med Børnekulturnetværket er at sætte fokus på dannelse, kulturel og æstetisk læring og skabe oplevelser i krydsfeltet mellem leg, læring og kultur i henhold til vedtagne politikker og strategier i Norddjurs Kommune.

Netværket er organiseret af koordinator Sara Cecilie Utvaag, som løbende er i kontakt med Skole- dagtilbudschef, Thomas Olesen og indgår i nationale netværk for børnekultur gennem Skoletjenesten - Videnscenter for eksterne læringsrum. 

Børnekulturnetværket planlægger en årlig børnekulturfestival i slutningen af skoleåret. Her inddrages alle relevante aktører på området i Norddjurs. Netværk såvel som Børnekulturfestivalen koordineres i samspil med Norddjurs Skoletjeneste. 

Fire gange årligt udsender netværket nyhedsbreve om nye initiativer og aktiviteter på det børnekulturelle område i Norddjurs. Nyhedsbrevet sendes både til skoler, dagtilbud, kulturaktører og forvaltning og binder på den måde kultur og børn sammen på tværs af faglige og institutionelle skel. Netværket bidrager til at styrke kulturfagligheden i grundskolen i Norddjurs gennem årlige oplæg for kulturfagsgrupperne på alle skolerne, hvor ny viden, konkrete ideer, tilbud og gratis forløb formidles.

Børnekulturnetværkets aktiviteter: 

Link til børnekulturnetværket

Alle eksterne læringsrum samt pædagogiske og didaktiske medarbejdere i Norddjurs Kommune er velkommen i netværket.

For tilmelding, send en mail til Sara Cecilie Utvaag: scu@gammelestrup.dk