Sælen – dyr, mad og materiale

Alder

Indskoling

Fag

Natur/teknik

Max. antal besøgende

30 elever

Undervisningen tilgodeser flg. mål

Eksempler fra Fælles Mål:

Natur/teknologi, efter 2. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

Natur/teknologi, efter 4. klasse
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster.

Varighed

1,5-2 timer

Beskrivelse af aktiviteterne

Formål

Gennem halvanden time stiller vi skarpt på naturens rolle i Grønland eksemplificeret gennem sælen i grønlandsk kultur.

Efter besøget

  • har eleverne mærket forskellige skind og materialer fra grønlandske dyr og har fået forståelse for materialernes forskellige kvaliteter
  • har eleverne fået indtryk af, hvad naturen og dyrene betyder for mennesker i Grønland
  • har eleverne fået kendskab til, hvordan man lever i dagens Grønland


Indhold

  • Først fortælles der en personlig historie om Grønland, det fx kan handle om forskellen på husdyr og vilde dyr, den personlige, sanselige oplevelse med sælen eller hvordan en jagt og flænsning af sælen foregår i dagens Grønland.
  • Bagefter vil vi undersøge materialer fra forskellige dyr med fokus på sanserne og sammen kigge på, hvad de kan bruges til. Fx sælskind og polarrævsskind mm.
  • Derefter følger en kreativ del, hvor eleverne farvelægger deres egen papirsæl
  • Til sidst bruger eleverne deres farvede papirsæl som spillebrik i et brætspil. Her gælder det om at undgå farerne for at for at ende som suppe, jakke eller isbjørneføde og nå den frem til det næste åndehul


Det er ikke en forudsætning, at eleverne har kendskab til Grønland eller sælen på forhånd. Modulet egner sig både som en introduktion eller afslutning på en emneuge om Grønland.

Modulet kan afvikles ved jer på jeres skole eller i vores kultursal i Aarhus, som er et spændende rum, der lægger op til samtale om traditioner og materialer alt efter hvad I ønsker. Skoleformidlingen dækker hele Region Midtjylland.

Før og efter besøget

I får inden besøget et ark med inspirationsforslag til, hvordan sælen kan blive en del af undervisningen på skolen bagefter.

På dagen medbringer jeg spilleplader og printer de sæler der skal farvelægges. De filer sender jeg også til dig inden, så du kan bruge dem fremover.

Eleverne beholder deres papirsæler, ligesom I frit kan bruge spillet i undervisningen fremover.

 

Efterbehandling

Mulighed for at bruge den farvede sælspillebrik i videre aktiviteter

Kontakt

Johan Burlund Fink

31 21 72 06

jbf@glhus.dk

Bemærkninger

Tilmelding foregår via vores hjemmeside, nederst: https://groenlandskehus.dk/saelen-dyr-mad-og-materiale/

Tilbuddet er gratis.

Jeg kommer gerne ud til jer på jeres skole. I er også velkomne ved os i Det Grønlandske Hus i Aarhus, på Dalgas Avenue 52, 8000 Aarhus.