Demokrati, industri og velfærd - da købstaden blev moderne 1875-1925
Alder
Mellemskole, Udskoling
Fag
Historie, Samfundsfag
Max. antal besøgende
Max én klasse
Undervisningen tilgodeser flg. mål
Trinmål i historie og samfundsfag tilgodeses for både mellemtrin og udskoling
Varighed
1-2 timer
Beskrivelse af aktiviteterne
Fotoforedrag og/eller byvandring.
På arkivets læsesal ser vi på fotos af byen fra 1875, da de 2000 borgere sad i mørke stuer, tilberedte mad på brændekomfur, havde åbne rendestene og drak brøndvand, til man i 1925 havde fået etableret kloakker, gas til belysning og madlavning, rindende vand og el til byens over 5000 beboere. I samme periode kom jernbaner, biler, cykler, telefon og meget af det, vi ikke kan undvære i dag. Heldigvis var fotografiet opfundet og der er bevaret mange fotos fra perioden, så vi med egne øjne kan se, hvordan livet i Grenaa blev levet omkring århundredeskiftet.
Bagefter går vi ud og ser på byen og fornemmer størrelsen, byens indretning og ser på de bygninger, der kan fortælle om købstadens og industribyens historie.
Forberedelse
En mulighed er at lade eleverne tage mobil, kamera eller tablets med på rundvisningen og dele deres oplevelser på fx #mitgrenaa
Efterbehandling
I kan få digitale kopier af gamle fotos eller lave mobiloptagelser til brug i projekter om de emner, der vedrører perioden. Vi har også en avissamling tilbage fra 1850, hvor vi kan finde artikler. På http://norddjursarkiver.dk/ findes Carl Svenstrups Grenaa Bys historie samt register til arkivets årbog, hvor man kan søge yderligere oplysninger.
Kontakt
Bemærkninger
De to dele kan kombineres, eller man kan tage en af delene.
Pris
Undervisningstilbuddene hos Grenå Egnsarkiv er gratis.
Øvrige tilbud